Rygsmerter slipper de færreste for i løbet af livet.
Din krop - og dermed også din ryg - vil reagere på en lang række faktorer.
Det kan være forkerte arbejdsstillinger og stress. Det kan være lang tids udøvelse af sport - ikke mindst på eliteplan - og det kan være almindelig anspændthed.
Du mærker symptomerne i form af lændesmerter, smerter i og ved skulderbladet samt smerter i resten af ryggen og i nakken.
Fysiurgisk massage går ind og påvirker musklernes udspring, ligesom muskelbugen og musklens tilhæftnngspunkt bearbejdes.
Efter få behandlinger vil dine muskler finde deres naturlige spændingspunkt, og du vil igen kunne slappe af uden smerter.